Klimatilpasning

Klimaet forandrer sig hele tiden, det er derfor nødvendigt, at København tilpasser sig løbende. Der er ingen tvivl om, at en aktiv, kompetent og proaktiv (klima)politik og dertilhørende innovative klimaløsninger er afgørende for den kommunale klimatilpasningsindsats. Derfor arbejder jeg for, at:

  • ekstremregn på overfladen bliver ledt hen til steder, hvor der kun sker lidt eller slet ingen skader bliver vedtaget

  • realisere projekteter om åbning af rørlagte vandløb samt afkobling af regnvand fra kloakken

  • udbrede grøn vækst på tage, parker og facader, som derved kan lede vandet væk, fra de tæt befolkede gader

  • eksperimentere med byens muligheder for at omdanne dets åer og vandsystemer til regnvandsrobuste korridorer

Vores klimarobuste by

Særligt øget hyppighed af meget intense regnskyl, øget risiko for storme og deraf følgende øget risiko for stormflod og ændrede grundvandsforhold skaber trusler og muligheder for København nu og i fremtiden. På længere sigt forventes øgede gennemsnitstemperaturer også at skabe udfordringer i form af varme effekter i større byer, invasive plantearter m.m. Som Storm P. formulerede det ” Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. ” Jeg agter at tale om vejret, men også at handle på det.

En af de større trusler for vores by er skybrud, det ved vi nu af bitter erfaring. Denne erfaring har Københavns Kommune taget til sig, og de gør allerede en del indenfor klimatilpasning. Men der kan gøres mere, og det skal der. For hvad skal der til, før kommunalpolitikerne prioriterer klimatilpasning blandt alle de andre opgaver, som kommunerne varetager?

Kommunalpolitikerne spiller en vigtig rolle i kommunernes indsats for klimatilpasning. Politikernes holdninger og afgørelser er med til at definere og drive kommunens indsats i samspil med forvaltningen, vand‐ og spildevandsselskabet, borgerne, erhverv, nabokommuner og staten. Men der handles først, når der har været et skybrud, eller den såkaldte bevillingsgivende regn. Klimatilpasning skal ikke kun være noget, vi snakker om når regnen er i vores kældre. Det skal være en løbende prioritet.

Hvis vi skal modstå et skybrud af samme størrelse som 2011, så må vi blive ved med at prioritere og tilføje klimasikringsprojekter til hele byen. Men der opleves barrierer, bl.a. i form af prisloftet på vandafledningstakster, manglende national prioritering, fx i planloven, og regeringens klimatilpasningsstrategi, samt ikke mindst en presset økonomi, der gør det svært at prioritere klimatilpasning på bekostning af fx skoler og ældrepleje, som er presserende opgaver på kort sigt.

Vi må fremtidssikre vores by og derfor vil jeg bringe klimasikringen af København ind i næste fase.

 
 
 
 

BYhaver

Jeg ønsker mig plads til hjemmedyrkede tomater, bedre naboskab og grønnere bydele. Byens graffitifyldte asfaltjungler skal have opmærksomhed, for disse små åndehuller, kan som byhaver, give værdi for individet, for lokalområdet og for hele byen. København har store og små tomme eller dårligt udnyttede arealer, der sagtens kan blive mere grønne og levende ved at blive brugt til permanente eller midlertidige fælles byhaver. Det handler om at se muligheder og om at give lov. Derfor mener jeg:

  • At der skal gives flere tilladelser til midlertidige byhaver bygget på nedlagte industriområder, parkeringspladser og andre uudnyttede arealer.

  • At der skal tages ansvar for håndtering af forurenede grunde

  • At vi skal være behjælpelig med at skabe forankring i og værdi for lokalsamfundet

  • At vi skal beskytte afgrøder mod hærværk og tyveri

Lad os dyrke vores by

Fælles byhaver kan være med til at gøre livet i byen bedre og det rummer derfor potentiale for mange af mine politikområder. Jeg har havedyrkning i byen som politisk indsatsområde, fordi jeg selv ser, hvilken værdi det giver byområder som Nørrebro.
Selvom byhaver igennem længere tid har været anset som en græsrodsbevægelse, ser vi en spirende interesse for blandt københavnerne. Derfor synes jeg, at udbredelsen af byhaver skal være et kommunalt anliggende. Det skal ikke kun være de få og heldige, der kan få jord under neglene og sætte sit præg på nabolaget og byen. Byhaverne skal også ses som et instrument i styrkelsen af mangfoldigheden og derfor skal det netop være en kommunal opgave at udbrede dem. Det skal være kommunen der faciliterer, og borgeren der kreerer.

Steder i byen, som er tomme eller dårligt udnyttet, kan med fordel omdannes til grønne levende byhaver. Det må være et kommunalt anliggende at understøtte opblomstringen af byhaver på hjørnet af en plads, i et gårdrum i tæt bebyggelse, på tidligere industrigrunde eller på taget af en bygning. Ikke blot på grund af den store miljømæssige fordel, men også fordi det er socialt bæredygtigt. Byhaverne er nemlig med til at understøtte sammenhængskraften i lokalområderne, og konkret er de med til at sikre, at mennesker med forskellig kulturelle baggrunde mødes, ligesom den gensidige tillid forbedres.

Byhaverne skal ses som en naturlig del af byudviklingen ved at gøre fælles havedyrkning til et prioriteret indsatsområde i lokale strategier og udviklingsplaner og i byfornyelse og områdefornyelse for København. At lade byhaverne spire kan ligeledes indgå som redskab i Københavns miljøinitiativer. Haverne vil kunne bidrage til byens klima ved at forbedre jord- og luftkvalitet og er et oplagt redskab i bestræbelserne på at forbedre muligheden for lokal afledning af regnvand (LAR). Byhaverne giver københavnerne mulighed for at dyrke egne grøntsager, få motion, luft og dagslys. Det kan derfor være sundhedsfremmende, fordi havearbejdet kan afhjælpe stress, demens eller depressioner. Således ser jeg byhaver som et bindeled mellem miljø, klima og sundhed.

 
 
 
 

BIODIVERSITET

Selvom vi historisk har oplevet en skelnen mellem byen og naturen, så indgår byer som en integreret del af det naturlige kredsløb. De velkendte grønne områder i byen er ikke blot essentielle for menneskers fysiske og psykiske trivsel. Parker, træer, planter, grøn infrastruktur m.v. renser vores luft, giver skygge, nedkøler byen, opsamler regnvand og fremmer biodiversitet. Kort sagt de grønne områder i byen er byens lunger, som er med til at skabe et sundt bymiljø. Derfor vil jeg kæmpe for:

  • Etablering af flere grønne levende tage og vådområder som buf­ferzoner

  • At skabe lokale landskabelige forsinkelseselementer til regnvandet

  • At etablere lavere befæstelsesgrad

  • At dæmpe varmeeffekten med beplantning

  • En bedre indretning af parker og grønne områder i byen til aktivi­tet og fordybelse

  • At skab sociale sammenhænge ud af naturplejen

  • At bruge naturen til at begrænse støj og skadelige partikler

  • At opgradere byens lommeparker

  • At bruge naturen som læringsrum i undervisningen

  • At lade landskabet lægge op til fysisk aktivitet

  • At borgerne i højere grad kan tage midlertidige byrum i brug

 En naturlig by

Jeg ønsker et større fokus på arbejdet med at skabe en mere sammenhængende natur og bedre levevilkår for både dyr og planter med det samme. Vi skal sikre en høj biodiversitet, og det kræver, at der løftes i flok på tværs af myndigheder og lokale interesser. Helt afgørende er den lokale forankring, hvis det skal lykkes at skabe mere sammenhængende natur og grønnere byer og et mere bæredygtigt samfund.

Med grønne tage udnyttes potentialet for at skabe flere grønne områder i et ellers befæstet bybillede og derigennem også styrke byens grønne strukturer. Klimatilpasning og biodiversitet kan således gå hånd i hånd, når en kommune eksempelvis vælger at anlægge grønne tage.

 
 
 
 

Grøn vækst

København skal fungere som et vækstcenter for de grønne virksomheder. Tiden er ikke til at hvile os, men derimod at skrue op for ambitionsniveauet. Derfor mener jeg: 

  • At vi (fortsat) skal investere i grøn byudvikling

  • København skal være et laboratorium for grønne by løsninger

  • Udstillingsvindue for grønne teknologier, herunder grøn mobilitet, vandteknologier, energioptimerende byløsninger (lygtepæle)

  • Frontløber på konkrete klimaprojekter

  • Skal udvikle konkrete byudviklingsområder, der har en grøn profil

  • Understøtte den grønne by økonomi, ved at dele parkeringspladser, byhaver, rådhuset m.m.

 

København som et grønt vækstcenter

Det er næppe en nyhed, at vores nuværende levevis ikke er bæredygtigt i forhold til det pres, det sætter på klodens ressourcer. En presserende problemstilling, kombineret med byernes stigende autonomi, må ses som en enestående mulighed for at byerne går forrest og dermed skaber fremtidens grønne by.

På enkelte parametre er København verdensførende som den grønneste hovedstad. Det er grundet en mangeårig satsning på at blive grøn, som ikke blot har haft en miljø- og klimamæssig effekt, men også har været en central kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse. Vi har investeret i blandt andet byens fysiske planlægning og udformning, innovationskraft, et højt uddannelsesniveau, høj beskæftigelsesgrad, lav CO2-udledning og løbende miljømæssige forbedringer.

Men tiden er ikke til at hvile på laurbærrene, for det kræver hårdt arbejde, hvis vi ønsker at holde på førertrøjen. København skal blive ved med at træffe de kloge og modige beslutninger. Jeg mener, at den grønne omstilling og vækst går hånd i hånd. For København har altid spillet en væsentlig rolle i omstillingen af samfundet. Men i dag gør koncentrationen af menneskelige ressourcer, virksomheder samt viden- og uddannelsesinstitutioner mere end nogensinde før byen til et naturligt center for udvikling. Den grønne omstilling har en række positive aspekter for København, for udover en bedre hverdag for dets indbyggere, indbefatter den grønne omstilling også en tiltrækning af nye vidensintensive industrier samt innovations drevet virksomheder.

Jeg er overbevist om, at den grønne omstilling er nøglen til, at København kan skabe nye arbejdspladser. For at indfri dette, kræver det modige, langsigtede politiske beslutninger. Disse er jeg klar til at tage. 

 
 
 
 

Luftforurening

På en række strækninger i København ligger luftforureningsniveauet over EU’s grænseværdi og fordi luftforureningen er ligeglad med landegrænser kræver det, at vi alle tager ansvar. Man har gjort meget i København, men der skal mere til! Derfor vil jeg:

  • Støtte eksperimentelle projekter omkring bilfri bydele

  • Løbende fremme brugen af cykler og transportmidler drevet af el

Fremtidens generationer skal kunne sove med vinduet åbent

De største helbredsmæssige effekter af luftforurening ses i byområderne. Med mindre justeringer på det teknologiske og planlægningsmæssige niveau, kan man lede forureningen ud af de områder, hvor store dele af borgerne er bosiddende. Her ønsker jeg eksempelvis at forbedre byens infrastruktur, så den i højere grad tilpasses de mindre forurenende transportmidler. Derved kan vi aktivt bidrage til kampen om en renere by. 

Årsagen til den højere luftforurening i byerne er hovedsageligt bilerne, men også bygningerne spiller en central rolle. Dette fordi de reducerer spredningen af forurening fra de lokale kilder, herunder trafikken. Således bliver forureningen hængende i de tæt bebyggede bydele. Den fremtidige byudvikling skal derfor i højere grad overveje, hvorledes de placerer bygningerne samt forbedre forholdene for de beboere der allerede bor i de tætbebyggede gader.

Bilerne står for store dele af den luftforurening, vi mærker i hverdagene. En politisk mærkesag er derfor for mig at få færre biler på Københavns veje. Min løsning er blandt andet at initiere en række initiativer, som måske kan fremme en adfærdsændring på transportområdet. Her foreslår jeg, at vi fx fremmer deletransportløsninger ved at udpegede særlige parkeringsområder, give parkeringsrabat eller gratis parkering, opstille krav om at nye byområder og større byggerier inkluderer et delebilsprogram og udpeger opsamlingssteder og park and ride spots. Således kan vi minimere vores udledning og positivt bidrage til en forøget luftkvalitet.