BYhaver
 

Jeg ønsker mig plads til hjemmedyrkede tomater, bedre naboskab og grønnere bydele. Byens graffitifyldte asfaltjungler skal have opmærksomhed, for disse små åndehuller, kan som byhaver, give værdi for individet, for lokalområdet og for hele byen. København har store og små tomme eller dårligt udnyttede arealer, der sagtens kan blive mere grønne og levende ved at blive brugt til permanente eller midlertidige fælles byhaver. Det handler om at se muligheder og om at give lov. Derfor mener jeg:

-        At der skal gives flere tilladelser til midlertidige byhaver bygget på nedlagte industriområder,
          parkeringspladser og andre uudnyttede arealer. 

-        At der skal tages ansvar for håndtering af forurenede grunde

-        At vi skal være behjælpelig med at skabe forankring i og værdi for lokalsamfundet

-        At vi skal beskytte afgrøder mod hærværk og tyveri

 

Lad os dyrke vores by

Fælles byhaver kan være med til at gøre livet i byen bedre og det rummer derfor potentiale for mange af mine politikområder. Jeg har havedyrkning i byen som politisk indsatsområde, fordi jeg selv ser, hvilken værdi det giver byområder som Nørrebro.
Selvom byhaver igennem længere tid har været anset som en græsrodsbevægelse, ser vi en spirende interesse for blandt københavnerne. Derfor synes jeg, at udbredelsen af byhaver skal være et kommunalt anliggende. Det skal ikke kun være de få og heldige, der kan få jord under neglene og sætte sit præg på nabolaget og byen. Byhaverne skal også ses som et instrument i styrkelsen af mangfoldigheden og derfor skal det netop være en kommunal opgave at udbrede dem. Det skal være kommunen der faciliterer, og borgeren der kreerer. 

 

Steder i byen, som er tomme eller dårligt udnyttet, kan med fordel omdannes til grønne levende byhaver. Det må være et kommunalt anliggende at understøtte opblomstringen af byhaver på hjørnet af en plads, i et gårdrum i tæt bebyggelse, på tidligere industrigrunde eller på taget af en bygning. Ikke blot på grund af den store miljømæssige fordel, men også fordi det er socialt bæredygtigt. Byhaverne er nemlig med til at understøtte sammenhængskraften i lokalområderne, og konkret er de med til at sikre, at mennesker med forskellig kulturelle baggrunde mødes, ligesom den gensidige tillid forbedres.

 

Byhaverne skal ses som en naturlig del af byudviklingen ved at gøre fælles havedyrkning til et prioriteret indsatsområde i lokale strategier og udviklingsplaner og i byfornyelse og områdefornyelse for København. At lade byhaverne spire kan ligeledes indgå som redskab i Københavns miljøinitiativer. Haverne vil kunne bidrage til byens klima ved at forbedre jord- og luftkvalitet og er et oplagt redskab i bestræbelserne på at forbedre muligheden for lokal afledning af regnvand (LAR). Byhaverne giver københavnerne mulighed for at dyrke egne grøntsager, få motion, luft og dagslys. Det kan derfor være sundhedsfremmende, fordi havearbejdet kan afhjælpe stress, demens eller depressioner. Således ser jeg byhaver som et bindeled mellem miljø, klima og sundhed.