Klimatilpasning
 

Klimaet forandrer sig hele tiden, det er derfor nødvendigt, at København tilpasser sig løbende. Der er ingen tvivl om, at en aktiv, kompetent og proaktiv (klima)politik og dertilhørende innovative klimaløsninger er afgørende for den kommunale klimatilpasningsindsats. Derfor arbejder jeg for, at:

  • ekstremregn på overfladen bliver ledt hen til steder, hvor der kun sker lidt eller slet ingen skader bliver vedtaget
  • realisere projekteter om åbning af rørlagte vandløb samt afkobling af regnvand fra kloakken
  • udbrede grøn vækst på tage, parker og facader, som derved kan lede vandet væk, fra de tæt befolkede gader
  • eksperimentere med byens muligheder for at omdanne dets åer og vandsystemer til regnvandsrobuste korridorer

Vores klimarobuste by

Særligt øget hyppighed af meget intense regnskyl, øget risiko for storme og deraf følgende øget risiko for stormflod og ændrede grundvandsforhold skaber trusler og muligheder for København nu og i fremtiden. På længere sigt forventes øgede gennemsnitstemperaturer også at skabe udfordringer i form af varme effekter i større byer, invasive plantearter m.m. Som Storm P. formulerede det ” Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. ” Jeg agter at tale om vejret, men også at handle på det.

 

En af de større trusler for vores by er skybrud, det ved vi nu af bitter erfaring. Denne erfaring har Københavns Kommune taget til sig, og de gør allerede en del indenfor klimatilpasning. Men der kan gøres mere, og det skal der. For hvad skal der til, før kommunalpolitikerne prioriterer klimatilpasning blandt alle de andre opgaver, som kommunerne varetager?

Kommunalpolitikerne spiller en vigtig rolle i kommunernes indsats for klimatilpasning. Politikernes holdninger og afgørelser er med til at definere og drive kommunens indsats i samspil med forvaltningen, vand‐ og spildevandsselskabet, borgerne, erhverv, nabokommuner og staten. Men der handles først, når der har været et skybrud, eller den såkaldte bevillingsgivende regn. Klimatilpasning skal ikke kun være noget, vi snakker om når regnen er i vores kældre. Det skal være en løbende prioritet.

Hvis vi skal modstå et skybrud af samme størrelse som 2011, så må vi blive ved med at prioritere og tilføje klimasikringsprojekter til hele byen. Men der opleves barrierer, bl.a. i form af prisloftet på vandafledningstakster, manglende national prioritering, fx i planloven, og regeringens klimatilpasningsstrategi, samt ikke mindst en presset økonomi, der gør det svært at prioritere klimatilpasning på bekostning af fx skoler og ældrepleje, som er presserende opgaver på kort sigt.

 

Vi må fremtidssikre vores by og derfor vil jeg bringe klimasikringen af Hovedstaden ind i næste fase.